Iraninfo.dk

Bookmark with:

Facebook   

Kort før det 18. århundrede f.v.t. nåede forskellige indoeuropæiske folkegrupper frem til det iranske plateau, og undertvang de kvæghyrder der boede i området. Frem til det 10. århundrede f.v.t. fortsatte der med at ankomme indoeuropæiske folk til området, der blev en del af det Mesopotamiske kulturelle område.

Befolkningen i regionen blev kendt under forskellige betegnelser: Mederne stammede fra navnet på den største klan; Iranere stammede fra sanskrit - ayriana, de ædle - der blev talt i Indien. Betegnelse persere stammede fra Grækenland, og havde baggrund i den mytiske forhistorie grækerne tillagde dem. Det blev skrevet som parsis, farsis, fars eller partos alt efter epoke og kilder. Dette folk beherskede bjergområderne og erobrede under Xerxes slettelandet i Mesopotamien. Omkring år 550 f.v.t. nåede denne ekspansion Lilleasien i vest og Afghanistan i øst. I de efterfølgende par hundrede år blev grænserne presset videre ud til Grækenland, Egypten, Turkestan og Indien.

I slutningen af det 4. århundrede f.v.t. faldt hele dette udstrakte imperium i hænderne på Alexander af Makedonien, men hans efterfølgere var ikke i stand til at holde sammen på dets østlige dele. Efter indædt modstand lykkedes det atter perserne i det 2-3. århundrede e.v.t. at opnå selvstændighed, der under sasaniderne blev bevaret til det 7. århundrede - i evig konflikt med romere og byzantinere.

I 641 blev landet erobret af araberne, der indledte en islamisering af det, men som næsten ingen anden provins i det arabiske imperium bevarede landet sit særkende i form af sprog, kunst og skriftsprog. Da kalifatet i Baghdad blev ramt af pludselig krise, opnåede Persien stort set uafhængighed under Tahirs efterkommere. Han havde været den sidste arabiske vicekonge. Denne status fortsatte under skiftende persiske og tyrkiske dynastier. Trods den omskiftelige politiske situation fandt der en blomstrende udvikling sted indenfor kultur og videnskab. Den vigtigste eksponent for denne udvikling var poeten, matematikeren, filosoffen og astronomen Ummar al-Khayyam.

I 1258 indledtes en ny epoke i landets historie, da det blev invaderet af mongoler under Kublai Khans ledelse. Efter 3 århundreders mongolsk herredømme endte kampene mellem Timur Lenks efterkommere og osmannerne med at åbne et spillerum for perseren Ismail Shah. Under hans barnebarn, Abbas I (1557-1629) lykkedes det at forene landet, smide tyrkerne ud af landets vestlige del, portugiserne ud af den sydlige, hvor de havde besat Ormuz regionen samt erobre en del af Afghanistan. Det var også i denne periode, den shiitiske gren af islam blev dominerende - overfor sunnigrenen, der dominerede i resten af den arabiske verden. For en kort periode havde Iran hegemoniet over området fra Indien til Syrien. Men landet blev hurtigt konfronteret med den russiske ekspansion gennem Centralasien og englænderne der nærmede sig fra Golfen og Afghanistan.